Syndikalisme

Syndikalisme er en strømning inden for arbejderbevægelsen, der søger at opnå socialisme via faglig og økonomisk kamp frem for parlamentarisk politik. Syndikalisme er i højere grad en kampform end en ideologi, men forudsætter af sin natur en bestemt analyse og kritik af de nuværende samfundsforhold og kampformer til omvæltning af disse. Betegnelsen er afledt af syndicat, som er det franske ord for "fagforening", hvilket afspejler, at syndikalister regner arbejdernes faglige og økonomiske sammenslutninger – snarere end de parlamentarisk-politiske sammenslutninger (dvs. partierne) – som arbejderklassens primære kamporganer. I modsætning til parlamentarisk orienterede marxister mener syndikalister ikke, at man skaber revolutionen gennem det, man populært kalder "proletariatets diktatur", altså arbejderpartiets overtagelse af statsapparatet og produktionsmidlerne med det mål at skabe et kommunistisk samfund. Derimod mener de, at arbejderklassen må gennemtvinge sine krav over for sine modstandere og udbyttere, kapitalisterne, ved at bruge de midler, arbejderbevægelsen har for hånden. Det vil sige strejker, herunder generalstrejke, boykot, blokade, sabotage osv. – midler, der samles under begrebet direkte aktion. Syndikalister afviser dermed at skaffe sig magt gennem brug af statsapparatet og gennem partidannelser.

De syndikalistiske fagforbund kan omfatte alle, der sælger deres arbejdskraft, men også selvstændige arbejdere, såsom landmænd, der selv har en landbrugsproduktion uden at købe andres arbejdskraft, og studerende.

Syndikalister gør også alt for at undgå en bureaukratisk fagforening, som er den gældende struktur i den danske fagbevægelse. De syndikalistiske fagforeninger er selvorganiserede, således arbejder alle frivilligt og i fritiden med det administrative arbejde i fagforeningen.